Thea til SketchUp.

Gør SketchUp levende

Thea ændrer SketchUp's tegneserieagtige udtryk til fotorealistiske billeder.
Med Thea plugin’et justeres nogle af SketchUp-modellens materialer og, ligesom på et kamera, indstilles tid og blænde, fokuspunkt og dybdeskarphed. Derefter sættes renderingen i gang.

Teknisk set er Thea ekstremt alsidig. Render-maskinen fungerer både ‘biased’ (som fx V-Ray) og ‘unbiased’ (som fx Maxwell Render), har real-time rendering og avanceret noise reduction.
Thea anvender både CPU og GPU, hvilket har stor indflydelse på, hvor hurtigt renderingerne bliver færdige. 

Indhold

På kurset lærer du at blive fortrolig med Thea til SketchUp.

Du bliver introduceret til kameraets indstillinger, hvordan 3d-modellen belyses med himmel-, sol- og kunstlys, og så lærer du at beherske Thea's geniale muligheder for at skabe blanke, transparente og lysende materialer.

Forudsætninger

Kurset er for rutinerede brugere af SketchUp, men kræver intet forudgående kendskab til Thea.
Egen computer (Windows eller Mac) og mus medbringes på kurset. Renderinger kræver regnekraft, så nyere computere er mere velegnede end ældre computere.
Nyeste version af SketchUp og Thea til SketchUp skal være installeret inden kursusstart.
Hent 30 dages prøveversion af SketchUp.
Hent prøveversion af Thea til SketchUp.

Tid, sted og pris

Kurset varer 2 halve dage (2 x 4 timer) og er for 5-10 deltagere.

Fysisk kursus afholdes i jeres lokale.
Online kursus afholdes via Zoom. Kurset kan optages og gøres tilgængeligt for deltagerne i en begrænset periode.

Næste planlagte online kurser: Se kursuskalender.

Pris: 3.500,- ex. moms pr. deltager.

Er I interesserede i et fysisk eller online firmakursus, så kontakt os.

 

 Eksempler.

3D-modeller bygget med SketchUp og renderet med Thea.

 

Thea for SketchUp version 3.0 er netop udkommet.

Se nogle af de nye features blive demonstreret.